|

Sri
K. Pattabhi Jois blev født 7. juli 1915 i en lille landsby, Kowshika, i nærheden af Mysore, Sydindien. Han studerede yoga under Sri T. Krishnamacharya fra 1927 til 1945, samtidig med at han gik på Sanskrit universitetet fra 1930 til 1956, hvor han til sidst tjente som professor i sanskrit og Advaita Vedanta. Maharajaen af Mysore udnævnte ham til leder af Yoga-afdelingen på Sanskrit universitetet i 1937, og han beholdt denne post indtil sin fratræden i 1973.
I 1948 grundlagde han Astanga Yoga Forskningsinstituttet (Nilaya)
med en anskuelse om, at undervise yoga ifølge de traditionelle
metoder som foreskrevet af fordums tids Maharishis i Indien,
og at udforske den helbredende værdi ved yoga som beskrevet
i de ældgamle tekster. Pattabhi Joises sigte med at undervise
yoga er, at fremme en sund livsfilosofi i et hvert sind, og
gøre elever i stand til at opnå højere mental
koncentration og balance, hvilket er grundlaget for opnåelsen
af åndelig højnelse. Oversat
fra Yoga Mala.
KPJ Astanga Yoga Instituttet er nu flyttet til en større
bygning i Gokulam og åbnede her den nye yogashala i 2003.
Sri K. Pattabhi Jois gik bort i maj 2009 og underviste næsten
helt til det sidste. Hans store glæde ved at undervise og
være sammen med sine elever i yogashalaen i Mysore eller
på workshops rundt i verden viste sig altid i hans varme
smil og favnende væren. Guruji blev næsten 94 år
gammel og har de sidste år overdraget en gammel tradition
i stærk form til sin efterfølger Sri R. Sharath.
Vi er stolte af at være hans elever og have været
vært for hans besøg og workshop her i København
i august 2006.
Astanga Yoga i Sri K. Pattabhi
Jois' tradition
Yoga er en livsfilosofi, som også har potentialet til at
udvikle et vitalt, sundt legeme og sind.
Når Astanga yoga praktiseres i den korrekte rækkefølge,
vil den udøvende gradvist opdage sit fulde potentiale på
alle niveauer af menneskelig bevidsthed kropsligt, mentalt
og åndeligt. Ved at udføre korrekt vejrtrækning
(Ujjayi Pranayama), stillinger (Asana) og fokuseringspunkter (Dristi),
opnår vi kontrol over sanserne og et indgående kendskab
til os selv. Ved at udøve denne disciplin med regelmæssighed
og hengivenhed opnås ro og styrke i krop og sind.

Astanga betyder bogstaveligt otte grene
De er beskrevet af Patanjali som: Yama (afholdenhed), Niyama (overholdelse),
Asana (stillinger), Pranayama (åndedrætskontrol),
Pratyahara (sansekontrol), Dharana (koncentration), Dhyana (meditation)
og Samadhi (fordybelse/overbevidsthed).
Disse grene understøtter hinanden. Asana praksis må
etableres før egentlig Pranayamapraksis udføres
og er nøglen til udvikling af Yamas og Niyamas. Når
disse fire ydre grene er solidt forankrede, vil de sidste fire
indre grene spontant udvikle sig med tiden.
Vinyasa
betyder åndedræts-synkroniseret-bevægelse
Åndedrættet er hjertet i denne disciplin, og forbinder
asana til asana i en præcis rækkefølge. Ved
at synkronisere bevægelse med vejrtrækningen, Vinyasa,
og udføre Mulabandha og Uddiyanabandha (kropslåse),
udvikles en intens, indre varme. Denne varme renser muskler og
organer, udskiller uønskede giftstoffer og frigører
ligeledes gavnlige hormoner og mineraler, som vil nære kroppen,
når sveden masseres ind i huden igen. Åndedrættet
regulerer vinyasa, og sørger for et effektivt blodomløb.
Resultatet er en let og stærk krop.
Der er tre grupper af sekvenser i Astanga systemet
Den grundlæggende serie (Yoga Chikitsa) afgifter og retter
kroppen op. Den mellemliggende serie (Nadi Sodhana) renser nervesystemet
ved at åbne og klare energikanalerne. De videregående
serier A,B,C,D (Sthira Bhagah Samapta) forener styrke og ynde
i praksisen og kræver højere niveauer af smidighed
og ydmyghed.
Hvert niveau må være fuldt udviklet, før der
startes på det næste og den sekventielle rækkefølge
af asana følges omhyggeligt. Hver stilling er en forberedelse
til den næste asana, og udvikler den styrke og balance,
som kræves for at komme videre.
Åndedræt er liv
Et vedvarende jævnt og dybt åndedræt
kan ikke understreges nok i Astanga yoga systemet. Når åndedræt
føder bevægelse, og bevægelse føder
stilling bliver enhver bevægelse let, præcis og helt
rolig. "Åndedræt er liv" ifølge lærdommen
fra Sri T. Krishnamacharya og Sri K. Pattabhi Jois. Åndedrættet
er vores mest fundamentale og vitale handling, og indeholder en
guddommelig essens. Udånding en bevægelse mod Gud
og indånding en inspiration fra Gud.

Praksis:
Det siges, at hvor der ikke er nogen indsats, er der heller ingen
nytte. Styrke, udholdenhed og sved er en unik del af denne traditionelle
yoga, hvilket tilsyneladende er det modsatte af den vestlige opfattelse
af yoga.
Denne krævende praksis forudsætter en stor indsats
for at rense nervesystemet. Sindet bliver lysende klart og skarpt
og ifølge Sri K. Pattabhi Jois: "Hvor du end vender
dit blik, vil du se Gud". Kun gennem praksis vil vi indse
sandheden af hvad vores Guru ofte har sagt: "Alting er Gud". |