Susanna
er autoriseret af Sri K. Pattabhi Jois og Sri R. Sharath Jois
til at undervise Astanga Yoga, og hun har i juli 2009 gennemført
det første "Special Training Course" med Sharath
i Mysore for allerede officielt godkendte lærere, hvor
hun modtog autorisation niveau 2 til at undervise hele anden
serie.
Susanna følger traditionen fra KPJ Ashtanga
Yoga Institute i Mysore. Denne tradition, Paramapara,
betyder at respektere kernen i lærdommen og rækken
af guruer og lærere, når yoga i sin oprindelige
form gives videre fra lærer til elev.
Dette store ocean af viden med guddommelig oprindelse er bevidsthed,
som er udviklet over århundreder ud af erfaringen og i
kontakten med mennesker - og for en lærer er det et stort
ansvar, som bedst mødes med ydmyghed og respekt.
Susanna startede på sin praksis af Astanga yoga i september
1993 i Rom og var fra starten overbevist om, at hun havde fundet
en disciplin, som reflekterede noget dybt i hende selv. Hun
har nu praktiseret dagligt i mere end 16 år og er i dag
en avanceret udøver. I 1995 og 1996 tog Susanna til Mysore
for første gang for at studere hos Sri K. Pattabhi Jois,
og hun er siden 2003 hvert år vendt tilbage til Guruji
og Sharath. I 2004 modtog hun autorisation til at undervise.
Susanna var også vært for Guruji og hans familie
ved workshoppen i København i august 2006, og for Sharath
på hans første workshop i August 2009 på
Astanga Yoga Skolen i København.
Susanna om sine oplevelser:
I Astanga yoga genkender jeg noget, som jeg
føler er sandt i mig selv. Jeg elsker enkeltheden i praksisen,
når åndedrættet, bevægelserne og rækken
af asana bringer mig til det sted med indre ro og at kunne se
mig selv - selvom det ikke altid er let. I dette sted og rum
finder jeg altid ro og glæde.
Magien ved den daglige Astanga yoga praksis
er for mig poesi, kreativitet og kunsten at leve, og det er
hvad jeg elsker at undervise til andre.
Jeg er beæret over at vi her på
skolen har været vært for Guruji og hans familie
i 2006 og igen sidste år, 2009, for Sharath på hans
første solo-tur til Europa. Og jeg er naturligvis taknemmelig
for, at have modtaget Gurujis og Sharaths velsignelse til at
undervise Astanga yoga og at have opnået Sharaths autorisation
niveau 2 til at undervise hele anden serie.
Et par nøglepunkter i Susannas undervisning:
- At udvikle sin egen yogapraksis.
Asana-praksisen er kernen i undervisningen på skolen og
udgangspunktet for de andre grene i Astanga yogaen. Det er redskabet
til at finde vores vej til accept og kærlighed med et
godt helbred, livsglæde og selv-udvikling. Gennem praksisen
udvikler du et indre rum med følelsen af frihed og muligheder,
selvom vi ofte i starten kun bemærker begrænsningerne.
- Forholdet mellem lærer og elev er baseret
på tillid.
Forholdet udvikles i kontakten mellem lærer og elev og
kan ikke påtvinges. Den gensidige forståelse udvikler
sig i det daglige møde - eleven indefra i sin praksis
og læreren med indlevelse udefra. Kontakten opstår
i de fysiske berøringer, hvor læreren støtter
eleven i at opnå større bevidsthed om sig selv
og mærke mulighed for åbne op til dybere niveauer.
Læreren må starte i den øjeblikkelige situation
og tage vare på eleven og hans eller hendes behov med
det mål, at eleven tager vare på sig selv i udviklingen
af sin indre lærer.
Susanna har undervist sine egne klasser siden
1997, og hun var også en del af lærergruppen som
etablerede "Scuola di Ashtanga Vinyasa Yoga" i Rom,
hvor hun også underviste de første år. Desuden
har hun i perioder undervist på Astanga Yoga Skolen i
Helsinki.
Læs interview med Susanna