|
Astanga yoga stammer fra vismanden Patanjali, som har beskrevet den klassiske yoga i skriftet Yoga Sutra for omkring 2000 år siden, selvom selve praksisen af yoga menes at være mange tusind år ældre. Målet er forene krop, sind og
sjæl - en åndelig praksis til at forbinde det individuelle
selv med den universelle sjæl.
Patanjali giver i Yoga Sutra
definitionen "yoga citta vritti nirodha", hvilket er sanskrit
og betyder "yoga er evnen til at stoppe sindets stadige bevægelser".

Astanga vinyasa yoga er en metode i yogaen som først
er beskrevet af Vamana Rishi i en gammel tekst, Yoga Korunta. Viden
og læringen er traditionelt blevet givet videre fra guru til
elev gennem hundrede af år, og i det sidste århundrede fra Rama Mohan
Brahmachari til Sri T. Krishnamacharya til Sri K. Pattabhi Jois
og R. Sharath Jois, som er den linje, parampara, skolen er en del af.
Ifølge Patanjalis Yoga Sutra er Astanga yoga en 8-grenet vej til frigørelse, som består af udøvelsen af:
Yama - selvbeherskelse, etik i forholdet til medskabninger og omgivelser
Niyama - personlig efterlevelse, etik i forhold til sig selv
Asana - fysiske stillinger, start på yogapraksis
Pranayama - åndedrætskontrol til opbygning af livskraft
og beherskelse af vital energi
Pratyahara - sansekontrol, at holde opmærksomheden indad
Dharana - koncentration, at skærpe sindet
Dhyana - meditation, at betragte sit indre selv og være fuldt
tilstede
Samadhi - overbevidsthed, at være bevidst om sig selv i nuet
forenet med universet, den universelle sjæl.
De første fire grene betegnes ofte som de ydre grene, og
de sidste fire som de indre grene, hvor den femte gren, pratyahara,
fungerer som en bro mellem de ydre og indre grene. Vi kan praktisere
de ydre grene med troen på, at de indre grene vil komme, som
frugten af en oprigtig og vedholdende praksis. De indre og afsluttende
grene er altså udtryk for en velsignelse, der opstår
spontant, og kan ikke frembringes alene gennem vores anstrengelser.
De 8 grene er internt forbundet og ikke adskilte skridt på
vores vej. Vi starter med at praktisere fysiske stillinger med åndedræt
og opmærksomhed til at kunne overholde yama og niyama. Udviklingen
i grenene vil ske samtidigt efterhånden som kroppen bliver
stærkere, renere og mere afslappet, åndedrættet
kommer under kontrol og sindet begynder at erfare øjeblikke
med klarhed og ro.
Yoga-praksisen er en vej til transformation af os selv i krop, sind og sjæl, og som udøvere af yoga vil vi gennem
åndedrættet og kroppen komme i dybere kontakt med vores
indre Selv. Opmærksomhed og tilstedeværelse er nøglen
til denne transformation, hvor tilstedeværelse er en tilstand
af dømmefri observation. Opmærksomhed om vores adfærd
og mønstre i sind og krop viser os vejen til at forene vores
personlighed og oplevelsen af selvet til en helhed. Ved hensigtsmæssig
observation af krop og sind udefra og ind, kan vi forstå
vores ægte selv og begynde at føle den dybe vejledning
fra vores iboende sjæl.
"Et stille sind er en stærk krop" - Sri K. Pattabhi Jois - når tankerne ikke forstyrrer os, og vi bare er til stede i nuet, vil vi opdage vores fulde styrke.
|