Astanga yoga stammer fra vismanden Patanjali, som har beskrevet den klassiske yoga i skriftet Yoga Sutra for omkring 2000 år siden, selvom selve praksisen af yoga menes at være mange tusind år ældre. Målet er forene krop, sind og sjæl - en åndelig praksis til at forbinde det individuelle selv med den universelle sjæl.
Patanjali giver i Yoga Sutra definitionen "yoga citta vritti nirodha", hvilket er sanskrit og betyder "yoga er evnen til at stoppe sindets stadige bevægelser".

Astanga vinyasa yoga er en metode i yogaen som først er beskrevet af Vamana Rishi i en gammel tekst, Yoga Korunta. Viden og læringen er traditionelt blevet givet videre fra guru til elev gennem hundrede af år, og i det sidste århundrede fra Rama Mohan Brahmachari til Sri T. Krishnamacharya til Sri K. Pattabhi Jois og R. Sharath Jois, som er den linje, parampara, skolen er en del af.

Ifølge Patanjalis Yoga Sutra er Astanga yoga en 8-grenet vej til frigørelse, som består af udøvelsen af:
Yama - selvbeherskelse, etik i forholdet til medskabninger og omgivelser
Niyama - personlig efterlevelse, etik i forhold til sig selv
Asana - fysiske stillinger, start på yogapraksis
Pranayama - åndedrætskontrol til opbygning af livskraft og beherskelse af vital energi

Pratyahara - sansekontrol, at holde opmærksomheden indad
Dharana - koncentration, at skærpe sindet
Dhyana - meditation, at betragte sit indre selv og være fuldt tilstede
Samadhi - overbevidsthed, at være bevidst om sig selv i nuet forenet med universet, den universelle sjæl.

De første fire grene betegnes ofte som de ydre grene, og de sidste fire som de indre grene, hvor den femte gren, pratyahara, fungerer som en bro mellem de ydre og indre grene. Vi kan praktisere de ydre grene med troen på, at de indre grene vil komme, som frugten af en oprigtig og vedholdende praksis. De indre og afsluttende grene er altså udtryk for en velsignelse, der opstår spontant, og kan ikke frembringes alene gennem vores anstrengelser.

De 8 grene er internt forbundet og ikke adskilte skridt på vores vej. Vi starter med at praktisere fysiske stillinger med åndedræt og opmærksomhed til at kunne overholde yama og niyama. Udviklingen i grenene vil ske samtidigt efterhånden som kroppen bliver stærkere, renere og mere afslappet, åndedrættet kommer under kontrol og sindet begynder at erfare øjeblikke med klarhed og ro.

Yoga-praksisen er en vej til transformation af os selv i krop, sind og sjæl, og som udøvere af yoga vil vi gennem åndedrættet og kroppen komme i dybere kontakt med vores indre Selv. Opmærksomhed og tilstedeværelse er nøglen til denne transformation, hvor tilstedeværelse er en tilstand af dømmefri observation. Opmærksomhed om vores adfærd og mønstre i sind og krop viser os vejen til at forene vores personlighed og oplevelsen af selvet til en helhed. Ved hensigtsmæssig observation af krop og sind udefra og ind, kan vi forstå vores ægte selv og begynde at føle den dybe vejledning fra vores iboende sjæl.

"Et stille sind er en stærk krop" - Sri K. Pattabhi Jois
- når tankerne ikke forstyrrer os, og vi bare er til stede i nuet, vil vi opdage vores fulde styrke.

Astanga Yoga metoden

Åndedrættet er kernen i praksisen og danner broen mellem krop og sind. Vi tilstræber at gøre indåndinger og udåndinger roligt, langsomt og af samme længde for at berolige krop og sind. Uregelmæssig og forceret vejrtrækning forstyrrer kroppen og sindet i stedet for at befordre sundheden, og det kan skabe ubalance i kroppens energi-legemer. En ubalance i energi-legemerne støtter ikke helbredet og velbefindet, og det er derfor vigtigt at være opmærksom på åndedrættet i praksisen.

Der er seks serier af stillinger, asana, i Sri K. Pattabhi Joises Astanga yoga system. Alle serier og asana er placeret i en bestemt rækkefølge, hvor hver asana bygger videre på den foregående for derved at styrke og genskabe kroppens balance til en optimal tilstand af sundhed.

Den første serie kaldes Yoga Chikitsa eller yoga-terapi og indeholder asana som smiddigør og styrker, retter kroppen op og opbygger et stærkt helbred. Igennem praksisen forøges både fysisk og mental styrke, stabilitet og smidighed, som følges af en generel følelse af lethed og overskud.

Den mellemliggende serie, 2. serie, kaldes Nadi Shodhana eller nervebane-udrensning. Denne serie læres efter, at kroppen er udrenset, styrket og smiddiggjort tilstrækkeligt med den første serie, da det kun således er muligt at være opmærksom på og gennemføre udrensningen af nervesystemet. Asana i denne serie er særligt med henblik på at åbne og klare de dybe energi-kanaler i kroppen.
Udrenselses-processen af det fysiske legeme og energi-legemerne er svær og tager mange år med konstant praksis.

De avancerede serier i Astanga yoga kaldes Sthira Bhagah, og stillingerne her er rettet mod at styrke udøverens indre sjæl og kræver en særlig indsats, påholdenhed og ydmyghed i både krop og sind.

Med vedholdende praksis kan asana blive perfekte, og for alle serier gælder, at hver enkel stilling må beherskes tilstrækkeligt, før den næste pågyndes. Disse serier af asana bør imidlertid ikke betragtes som en slags rangordning, da den ægte yogapraksis ikke handler om fysiske stillinger, men om den indre holdning hos udøveren med opmærksomheden på de små og dybe ændringer i energi-legemerne, som sker, når man praktiserer med hengivenhed og oprigtighed over mange år.

Mysore-stilen i Astanga yoga er betegnelsen for den daglige udøvelse af asana med brug af vinyasa, synkronisering af åndedrættet med bevægelser, drishti, fokuspunkter for øjnene, og bandha, interne energi låse, som det er blevet undervist af Guruji , Sri K. Pattabhi Jois og R. Sharath i Mysore, Indien.

Sri K. Pattabhi Jois har i bogen Yoga Mala beskrevet Astanga yogapraksisen og vinyasa-metoden. Læs om undervisningsformen.

"Gør din praksis og alt vil komme til dig" - Sri K. Pattabhi Jois
- at gøre yogapraksisen er vejen til at opdage sig selv og nå sit potentiale.

R. Sharath Jois udfører Surya Namaskara (solhilsen) A med 9 vinyasa
Samasthitih	1. Ekam indånding	2. Dve dånding	3. Trini indånding
4. Catvari udånding	5. Panca indånding		6. Sat udånding/5 vejrtrækninger
7. Sapta indånding	8. Astau udånding	9. Nava indånding	Samasthitih